Fortælletimer
I dag får man sjældent lov til at sidde og bare lytte til en, der fortæller, men på Han Herred Efterskole har vi hver uge en eller to fortælletimer af ½ times varighed. Det foregår i foredragssalen, og det er lærerne eller forstanderen, der fortæller.
Traditionen går helt tilbage til Grundtvigs tid og bygger på tanken om ”Det levende ord” – omend det i dag er mere moderne sat op, fx med filmklip, musik og powerpointshow. Emnerne kan være meget forskellige. Det kan fx være skolens historie, rejeskildringer, Beatles, Irsk folkemusik, Grundtvig og Kold, farlige dyr i Danmark, koncentrationslejre under 2.verdenskrig, nordisk mytologi, doping og EPO osv.