Ture og rejser ud af huset

First-ture
Har man valgt fodbold, spring eller håndbold First vil der være en tur på 1-2dage og uden ekstra betaling.
 
USA for AMERICAN-elever
Har man valgt AMERICAN vil en del af faget være forberedelserne til turen til USA. Her vil vi besøge både Washington og Kentucky. På turen vil der være privat indkvartering og en masse oplevelser, som gør at man kommer helt tæt på amerikansk kultur.  
 
København for Classic-elever
Har man valgt Classic vil man komme på en tur til København, hvor vi vil komme rundt og se en del af byen, samt møde nogle lokale f.eks. ved rundvisning på Christiania eller guidet tur med en hjemløs.
 
Italien for EUROPA-elever
Har man valgt Europa vil man komme på tur til Italien, hvor vi samarbejder med en skole i Rimini og bliver en del af deres hverdag, for at komme tæt på italiensk kultur.
 
OBS: PRØVEFRI10 kan vælge mellem USA, Italien eller København. Vælger man USA, vil man inden rejsen få et intensivt forløb omkring amerikansk kultur og engelsk sprog. Vælger man København, vil man være med til at planlægge en del af turen og får indflydelse på programmet. Vælger man Italien vil der inden rejsen være et forløb om EU og italiensk kultur – og en lille smule italiensk for begyndere.